21st Feb, 2008

Glykæmisk eller glykemisk indeks?

Der er altid gode muligheder for vægttab.

Det glykæmiske indeks er godt at kende, hvis du vil tabe dig på en sund måde – og tabe dig på en måde, der holder. Modsat de fleste slankekure er en kostplan med udgangspunkt i det glykæmiske indeks en særdeles holdbar metode til at fastholde din vægt, når du har tabt dig. Populært sagt er det både en slankekur og en kostplan.

Det glykæmiske indeks er en metode til at beskrive fødevarer i forhold til hvor meget blodsukkeret stiger, når vi spiser dem. Ved at analysere hvor stor stigning i blodsukkeret forskellige fødevarer giver, sammenlignet med den stigning druesukker (glukose) giver, opnås et tal eller procent, der betegnes glykæmisk indeks. Et æble har fx et lavt glykæmisk indeks på 36. Det vil sige at et æble giver en blodsukker-respons som er 36 procent af den frembragt af den samme mængde glukose.

Fødevarer med et højt glykæmisk indeks øger tendensen til at overspise.

Eksempler på fødevarer med et højt glykæmisk indeks er fx sukker, søde sager, fødevarer der indeholder sukker, bananer og tørrede frugter, kartofler, kogte gulerødder, hvidt brød og alle produkter af hvidt mel, hvide ris, pasta, de fleste morgenmadsprodukter og alkohol.

Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks vil derimod mindske tendensen til at overspise. Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks er friske frugter (undtagen bananer), grøntsager, tørrede bønner og ærter, fuldkornsbrød, fuldkornspasta, fiberrige morgenmadsprodukter (der ikke er tilsat sukker), havregrød o.l., nødder, mejeriprodukter uden sukker og kød.

Der er mange holdninger til metoden, der tager udgangspunkt i det glykæmiske indeks, men der er også nogle fakta, der ikke lader sig tilbagevise:

  1. Stort set alle der gennemfører en mere traditionel slankekur tager på igen, når kuren er overstået.
  2. Antallet er overvægtige danskere er ligefrem proportionalt med antallet af slankekure og light produkter på markedet.
  3. Der er ingen hokus pokus i en slankekur baseret på det glykæmiske indeks – kun sund fornuft.

Her på hjemmesiden vil jeg snart begynde at bringe opskrifter på mad, der både slanker og smager skønt. Og det er madopskrifter, der tager udgangspunkt i det glykæmiske indeks.

GI-metoden er et værdifuldt redskab for det moderne menneske, idet kosten i dag generelt er rig på hurtige kulhydrater, der hæver blodsukkeret unaturligt. For højt blodsukker påvirker den almene sundhedstilstand og kan i værste tilfælde forårsage diabetes, overvægt, hjerte-karsygdomme og kræft. Ved hjælp af GI-metoden kan du opnå øget alment velbefindende, kontrollere diabetes, gå ned i vægt og optimere dine træningsresultater.  

Hvad siger du til f.eks. morgenmad med bacon, æg og pølser som en del af en effektiv slankekur? Hæng på – og skriv gerne om dine erfaringer med slankekure her.

Der blev søgt på:

  • æble slankekur
  • slankekur æble
  • glykæmisk index opskrifter
  • slankekur æbler
  • slank med æbler
  • glykæmisk indeks

Leave a response

Your response:

Kategorier